IT-kriminalteknik · Advokater og forsvarsadvokater
Hvilken betydning har en formatering eller geninstallation for forsvaret?
En geninstallation eller formatering tolkes undertiden som et bevidst forsøg på at slette spor, men kan også have helt almindelige årsager.
Hvorfor dette spørgsmål er vigtigt for forsvaret i straffesager
I en efterforskning kan et tilsyneladende entydigt digitalt spor have betydelig indflydelse på vurderingen af mistanken. For forsvaret er det derfor afgørende, om den tekniske fortolkning faktisk holder, eller om der skal tages højde for konteksten, systemarkitekturen, ufuldstændige data eller alternative årsager.
Teknisk undersøgelsesmetode
Vi undersøger spor efter installation, partitionering, filsystemer og gendannelse samt tidsmæssige sammenhænge med vedligeholdelse, fejl eller udskiftning af udstyr.
Hvor grænsen for udsagn ligger
Den tekniske konstatering af en formatering giver uden yderligere spor ingen oplysninger om motiv eller forsæt.
Hvorfor LanCologne?
LanCologne støtter forsvaret i straffesager med en uafhængig teknisk undersøgelse, ikke med et forudbestemt resultat. Et resultat, der taler til den tiltalte fordel, har kun værdi, hvis dets oprindelse, den logik, der ligger bag det, og dets begrænsninger forud for en konklusion også forbliver forståelige for anklagemyndigheden, en anden sagkyndig og senere for retten.
Udgangspunktet er derfor altid det konkrete spørgsmål om forsvar. Vi skelner lige så konsekvent mellem udstyrsrelaterede, konto- og sessionsrelaterede forhold samt fysiske personer som mellem tekniske muligheder, faktisk brug og påviselige handlinger.
Data, der er lovligt tilgængelige, sikres på en sporbar måde, i det omfang det er teknisk muligt. Automatiserede resultater, der er afgørende for beslutningen, overtages ikke uden forudgående kontrol. Om nødvendigt foretages der en kontrol på filsystem-, database- eller rådata-niveau eller ved hjælp af en anden fagligt egnet metode.
Resultatet kan være afklarende, belastende eller åbent. Denne åbenhed med hensyn til resultatet sikrer undersøgelsens kvalitet og forhindrer, at en forklaring, der kun er teknisk mulig, fremstilles som et fastslået faktum.
Vores arbejdsmetode
Belastende, afklarende og uafklarede fund
Forsvaret har ingen fordel af en rapport, der er udarbejdet af hensyn til andre. Hvis dataene underbygger anklagen, fremgår dette lige så tydeligt som et holdbart modbevis. Hvis der er flere mulige forklaringer, eller hvis der mangler væsentlige data til at kunne drage en sikker konklusion, dokumenteres denne usikkerhed udtrykkeligt.
Forståeligt for forsvarsadvokaten – teknisk verificerbart for andre retsmedicinere
Det vigtigste fund forklares i et klart sprog. I den tekniske del dokumenteres de datakilder, integritetsoplysninger, tidsangivelser, artefakter og undersøgelsestrin, der er relevante for en efterfølgende kontrol. På den måde kan en anden kvalificeret IT-kriminaltekniker foretage en faglig kontrol af udledningen.
LanCologne som uafhængig teknisk støtte til forsvaret i straffesager
Hvis en forsvarsadvokat ønsker at få et digitalt faktum uafhængigt undersøgt allerede under efterforskningen, yder LanCologne støtte i form af en gennemsigtig og resultatafhængig it-forensisk undersøgelse. Målet er at skabe et fagligt holdbart faktagrundlag – uanset om det bekræfter, relativerer eller teknisk set modsiger anklagen.
Retsgrundlag
Forsvaret kan allerede træde i aktion under efterforskningen. I henhold til § 137, stk. 1, i straffeprocesloven kan den sigtede benytte sig af en forsvarer på ethvert stadium af sagen. § 160, stk. 2, i straffeprocesloven forpligter anklagemyndigheden til at undersøge både belastende og formildende omstændigheder og til at sikre beviser, hvis tab der er grund til at frygte. I henhold til § 163a, stk. 2, i retsplejeloven skal beviser, som den sigtede anmoder om at få indhentet til sin fordel, indhentes, hvis de er af betydning.
Ifølge § 147 i straffeprocesloven (StPO) har forsvareren ret til at få indsigt i sagsakterne og foretage besigtigelser. Inden efterforskningen afsluttes, kan der i henhold til stk. 2 gælde visse begrænsninger; i henhold til stk. 3 må forsvareren under ingen omstændigheder i sagsforløbet nægtes indsigt i sagkyndigudtalelser. LanCologne har ikke en selvstændig ret til aktindsigt i henhold til § 147 i straffeprocesloven. En modkontrol forudsætter, at forsvaret lovligt kan stille de pågældende dokumenter eller data til rådighed med henblik på en teknisk undersøgelse.
En IT-kriminaltekniker, der er privat hyret af forsvaret, bliver ikke alene på grund af hyretilbuddet en formelt indkaldt sagkyndig i henhold til §§ 72 ff. i straffeprocesloven (StPO). Disse roller adskilles udtrykkeligt i vores udtalelser og på vores landingssider.
Når der er tale om digitalt bevismateriale, der opbevares eller beslaglægges af myndighederne, træffer de kompetente retshåndhævende myndigheder og domstole afgørelse om sikring, beslaglæggelse, gennemgang og adgang. Især §§ 94, 98 og 110 i straffeprocesloven (StPO) giver ikke LanCologne nogen statslige beføjelser.
I forbindelse med det fortrolige samarbejde med forsvaret skal de lovmæssige betingelser for beskyttelse af tavshedspligten overholdes på en nuanceret måde. §§ 53 og 53a i straffeprocesloven (StPO) regulerer retten til at nægte at vidne for personer, der er underlagt tavshedspligt, og for medvirkende personer under visse betingelser; § 97 i StPO indeholder forbud mod beslaglæggelse med konkrete betingelser og undtagelser, mens § 160a i StPO indeholder beskyttelsesregler for efterforskningsforanstaltninger. § 203, stk. 3 og 4, StGB tillader under de der nævnte betingelser den nødvendige inddragelse af andre medvirkende personer og begrunder tavshedspligten. Heraf følger ikke en generel, automatisk beskyttelse af alle filer, der befinder sig hos en ekstern IT-kriminaltekniker.
Ofte stillede spørgsmål
LanCologne – IT-kriminalteknik for advokater og forsvarsadvokater
Har du et spørgsmål vedrørende digital kriminalitet? LanCologne hjælper dig med en objektiv og resultatorienteret IT-forensisk undersøgelse.
I forbindelse med dette emne
- I hvor høj grad kan gendannede eller fragmenterede filer bruges som bevis mod klienten?
- Kan oplysninger fra en internetudbyder eller en modpart korrigere en lokal enhedsanalyse?
- Hvordan skelnes der fra sikkerhedssynspunkt mellem flere enheder, der er tilknyttet den samme konto?
- Hvilken betydning har MFA-hændelser og sessionstokens for spørgsmålet om personidentitet?