IT-kriminalteknik · Domstole
Kan man fastslå, hvem der har brugt en computer eller en smartphone?
Spørgsmålet „Hvem har brugt enheden?“ er et af de hyppigste og samtidig sværeste bevisspørgsmål inden for IT-kriminalteknik. En logget brugerkonto er ikke automatisk bevis for, at den person, som kontoen er oprettet i navnet på, selv sad foran enheden. Det samme gælder for en smartphone, der tilhører en person, men som muligvis er blevet brugt af tredjeparter.
En pålidelig tilknytning kan derfor ikke udledes af et enkelt spor. Den fremgår – hvis overhovedet – af en kæde af spor, der kan sammenkædes: login, enhedens tilstand, brugerprofil, kommunikationsdata, filaktiviteter, lokale eller cloudbaserede konti, eventuelt biometriske eller enhedsspecifikke oplysninger samt den tidsmæssige sammenhæng med andre begivenheder.
Vores opgave er ikke at knytte en person til en brugerkonto, men at redegøre for retten, hvilke sammenhænge der er teknisk bekræftet, sandsynlige, blot mulige eller ikke kan dokumenteres.
Det egentlige bevisspørgsmål
Hvilke spor kan en brugertildeling efterlade?
Afhængigt af enheden og problemstillingen kan log-hændelser, brugerkonti, sessionsdata, enhedstilknytninger, app-konti, kommunikationsspor, oplysninger om placering eller netværk samt aktiviteter i filsystemet være relevante. Det afgørende er sammenhængen.
Et eksempel: En Windows-login kl. 10:02, et åbent dokument kl. 10:05 og en besked, der blev sendt umiddelbart derefter fra en konto, der er logget ind på samme profil, kan tilsammen være mere sigende end hvert enkelt spor. Alligevel skal det undersøges, om automatiserede processer, fjernadgang eller brug af tredjeparter kan komme i betragtning som alternative forklaringer.
Hvor grænsen for udsagn ligger
Tekniske artefakter knyttes ofte i første omgang til en konto, en session eller en enhed – ikke nødvendigvis til den fysiske person, der står bag. Denne afgrænsning skal fremgå tydeligt af ekspertudtalelsen.
Hvorfor LanCologne?
I forbindelse med retslige opgaver er det for os ikke afgørende, hvilket analyseprogram der først viser et resultat. Det afgørende er, om bevisproblemet kan besvares fagligt, og om dette svar kan modstå en uafhængig kontrol.
Vi arbejder uden forudindtagelser, dokumenterer oprindelsen af afgørende fund og undersøger alternative tekniske forklaringer. Selve analysen foretages som udgangspunkt på en retsmedicinsk kopi eller et bevissikkert registreret datasæt. Originaler undersøges ikke direkte, medmindre det er absolut nødvendigt. Hvor det er teknisk nødvendigt at foretage indgreb på originalen, dokumenteres de ændringer, der derved kan opstå, udtrykkeligt.
Afhængigt af problemstillingen kontrolleres afgørende resultater enten ved hjælp af en anden fagligt egnet metode eller direkte på baggrund af de underliggende rådata. Hvilke værktøjer der anvendes til dette, afhænger af bevismaterialet og problemstillingen. Det afgørende er metodens egnethed, faglige anerkendelse og gennemsigtighed – ikke et produktnavn.
Vores ekspertvurdering skelner mellem faktiske konstateringer, teknisk vurdering og tilbageværende usikkerhed. En manglende påvisning begrundes lige så omhyggeligt som en positiv påvisning.
Sådan arbejder vi med retslige opgaver
Vores arbejdsmetode – fra retskendelse til svar
Vi undersøger først, om spørgsmålet falder inden for vores fagområde, hvilke faktiske omstændigheder retten lægger til grund, og om opgavens indhold eller omfang er entydigt. Hvis der er tvivl, vil retten sørge for at afklare sagen. Dette er i overensstemmelse med § 404a og § 407a i ZPO.
Eventuelle årsager, der kunne give anledning til tvivl om upartiskheden, undersøges inden den saglige undersøgelse påbegyndes og fremlægges i givet fald for retten.
Udstyr, datamedier, sikkerhedskopier og stillede filer identificeres og dokumenteres. Undersøgelsens status registreres.
I det omfang det er teknisk muligt, oprettes der en retsmedicinsk kopi eller et retsmedicinsk billede. Hashværdier og andre integritetskontroller tjener til entydig identifikation. Originalen opbevares til senere kontroller.
Vi fastlægger, hvilke spor der ville underbygge den påståede hændelse, hvilke modstridende fund der er tænkelige, og hvilke alternative tekniske forklaringer der skal undersøges.
Der undersøges kun de artefakter, der har faglig værdi for bevisvurderingen. Automatiske søgeresultater accepteres ikke uden nærmere undersøgelse.
Konklusioner, der er afgørende for beslutningen, kontrolleres – i det omfang det er nødvendigt – ved hjælp af en anden anerkendt metode, et andet teknisk perspektiv eller direkte på baggrund af rådataene.
Vi undersøger udtrykkeligt, hvilke konklusioner der ikke må drages ud fra dataene. Manglende data, eventuel sletning, tekniske begrænsninger, ufuldstændige udtræk eller modstridende spor nævnes.
Det endelige svar følger af de dokumenterede fund. Det formuleres ikke stærkere, end dataene tillader.
Hovedteksten er letforståelig, også for lægfolk. Det tekniske bilag indeholder de oplysninger, som en uafhængig IT-forensiker har brug for til en faglig gennemgang eller en modudtalelse.
Retsgrundlag
ZPO §§ 403, 404a, 407a og 411; § 286 ZPO vedrørende den endelige retslige vurdering. I straffesager §§ 72 ff. StPO.
Sagkyndigen leverer det faglige faktagrundlag. Den juridiske vurdering og den endelige bevisvurdering er fortsat domstolens opgave.
Ofte stillede spørgsmål
LanCologne – IT-kriminalteknik til domstolene
Har De brug for en uafhængig teknisk undersøgelse i forbindelse med et bevisspørgsmål i en retssag? LanCologne undersøger digitale spor objektivt, gennemsigtigt og på en måde, der kan gentages. Vi dokumenterer både positive fund, manglende beviser og tekniske begrænsninger på en sådan måde, at konklusionen er forståelig for retten og fagligt verificerbar for en uafhængig IT-forensiker.