IT-kriminalteknik · Domstole

Kan det bevises, om data er blevet slettet bevidst?

At en fil er blevet slettet, besvarer ikke spørgsmålet om, hvorfor den ikke længere findes. Filer kan være blevet slettet bevidst, ryddet automatisk, fjernet ved synkronisering, overskrevet af software eller erstattet i forbindelse med systemprocesser.

Uforpligtende forespørgsel

For domstolene er det derfor oftest ikke kun selve sletningen, der er af interesse, men også den sammenhæng, den indgår i. Kan der etableres en forbindelse til en bestemt bruger? Er der tegn på papirkurv, sletningskommandoer, filsystemhændelser, synkronisering, systemoprydning eller en tidsmæssig nærhed til andre relevante handlinger?

Vores undersøgelse skelner mellem tre niveauer: at der mangler data, at en sletning kan påvises teknisk, og at denne handling kan tilskrives en bestemt bevidst handling.

Det egentlige bevisspørgsmål

Hvordan rekonstrueres en sletning?

Mulige kilder er filsystemmetadata, papirkurvstrukturer, FSEvents eller andre ændringslogfiler, spor fra shell eller applikationer, sikkerhedskopier og snapshots. For mobile enheder eller applikationer kan der desuden være spor fra databaser og WAL.

Det vigtige er den tidsmæssige sammenhæng. Et manglende objekt og en sletningskommando, der er registreret på samme tid, har en anden betydning end en fil, der blot ikke længere kan findes.

Hvor grænsen for udsagn ligger

Det faktum, at en fil mangler, må ikke automatisk føre til den konklusion, at der er tale om forsætlig bevisdestruktion. Forsæt er desuden et juridisk eller faktuel vurderingsspørgsmål, som retten skal tage stilling til, og ikke en teknisk konstatering fra sagkyndigens side.

Hvorfor LanCologne?

I forbindelse med retslige opgaver er det for os ikke afgørende, hvilket analyseprogram der først viser et resultat. Det afgørende er, om bevisproblemet kan besvares fagligt, og om dette svar kan modstå en uafhængig kontrol.

Vi arbejder uden forudindtagelser, dokumenterer oprindelsen af afgørende fund og undersøger alternative tekniske forklaringer. Selve analysen foretages som udgangspunkt på en retsmedicinsk kopi eller et bevissikkert registreret datasæt. Originaler undersøges ikke direkte, medmindre det er absolut nødvendigt. Hvor det er teknisk nødvendigt at foretage indgreb på originalen, dokumenteres de ændringer, der derved kan opstå, udtrykkeligt.

Afhængigt af problemstillingen kontrolleres afgørende resultater enten ved hjælp af en anden fagligt egnet metode eller direkte på baggrund af de underliggende rådata. Hvilke værktøjer der anvendes til dette, afhænger af bevismaterialet og problemstillingen. Det afgørende er metodens egnethed, faglige anerkendelse og gennemsigtighed – ikke et produktnavn.

Vores ekspertvurdering skelner mellem faktiske konstateringer, teknisk vurdering og tilbageværende usikkerhed. En manglende påvisning begrundes lige så omhyggeligt som en positiv påvisning.

Sådan arbejder vi med retslige opgaver

Vores arbejdsmetode – fra retskendelse til svar

Vi undersøger først, om spørgsmålet falder inden for vores fagområde, hvilke faktiske omstændigheder retten lægger til grund, og om opgavens indhold eller omfang er entydigt. Hvis der er tvivl, vil retten sørge for at afklare sagen. Dette er i overensstemmelse med § 404a og § 407a i ZPO.

Eventuelle årsager, der kunne give anledning til tvivl om upartiskheden, undersøges inden den saglige undersøgelse påbegyndes og fremlægges i givet fald for retten.

Udstyr, datamedier, sikkerhedskopier og stillede filer identificeres og dokumenteres. Undersøgelsens status registreres.

I det omfang det er teknisk muligt, oprettes der en retsmedicinsk kopi eller et retsmedicinsk billede. Hashværdier og andre integritetskontroller tjener til entydig identifikation. Originalen opbevares til senere kontroller.

Vi fastlægger, hvilke spor der ville underbygge den påståede hændelse, hvilke modstridende fund der er tænkelige, og hvilke alternative tekniske forklaringer der skal undersøges.

Der undersøges kun de artefakter, der har faglig værdi for bevisvurderingen. Automatiske søgeresultater accepteres ikke uden nærmere undersøgelse.

Konklusioner, der er afgørende for beslutningen, kontrolleres – i det omfang det er nødvendigt – ved hjælp af en anden anerkendt metode, et andet teknisk perspektiv eller direkte på baggrund af rådataene.

Vi undersøger udtrykkeligt, hvilke konklusioner der ikke må drages ud fra dataene. Manglende data, eventuel sletning, tekniske begrænsninger, ufuldstændige udtræk eller modstridende spor nævnes.

Det endelige svar følger af de dokumenterede fund. Det formuleres ikke stærkere, end dataene tillader.

Hovedteksten er letforståelig, også for lægfolk. Det tekniske bilag indeholder de oplysninger, som en uafhængig IT-forensiker har brug for til en faglig gennemgang eller en modudtalelse.

ZPO §§ 403, 404a, 407a og 411; § 286 ZPO. I straffesager §§ 72 ff. StPO.

Sagkyndigen leverer det faglige faktagrundlag. Den juridiske vurdering og den endelige bevisvurdering er fortsat domstolens opgave.

Ofte stillede spørgsmål

LanCologne – IT-kriminalteknik til domstolene

Har De brug for en uafhængig teknisk undersøgelse i forbindelse med et bevisspørgsmål i en retssag? LanCologne undersøger digitale spor objektivt, gennemsigtigt og på en måde, der kan gentages. Vi dokumenterer både positive fund, manglende beviser og tekniske begrænsninger på en sådan måde, at konklusionen er forståelig for retten og fagligt verificerbar for en uafhængig IT-forensiker.

Kontakt os nu